NICHEOPGAVER KRÆVER UNIKKE KOMPETENCER

KYSTSIKRING

Når det gælder arbejder i eller ved vandet, kan alle typer opgaver varetages af VG. Vi har solid erfaring og en unik specialiseringsgrad, og kan derfor håndtere enhver type kystsikringsopgave. Om der er tale om små eller store opgaver med skråningsbeskyttelse, sandfodring, diger, fiskerev eller etablering af høfder eller bølgebrydere, så kan VG varetage projektet og byde ind med uvurderlig sparring og et højt kompetenceniveau.

SANDFODRING


For at undgå at havet eroderer sig ind på klitter og skråninger, er det nødvendigt at fodre stranden med sand, så havet eroderer af det leverede materiale, frem for landet. Sandet suges op fra havbunden af et skib og leveres til os på stranden via rør. Herefter håndterer og placerer vi sandet efter de givne anvisninger.

I VG har vi kapaciteten til at stille med det nødvendige mandskab og materiel, så vi kan servicere de fartøjer, der fragter sandet ind. Vi arbejder 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage, og det kan vi gøre i præcis det antal uger, der er behov for, og flere steder af gangen.

SKRÅNINGSBESKYTTELSE

 

Med hyppigere og stadigt stærkere storme bliver kystsikring i form af skråningsbeskyttelse mere og mere relevant for både lodsejere, kommuner og for staten.

Skråningsbeskyttelse er reelt set en bagstopper, der ofte kombineres med sandfodring. Beskyttelsen laves med henblik på at undgå erosion af skråningen eller klitten, som med tiden eller efter en voldsom storm kan styrte i havet. Konstruktionen etableres ved skræntens fod og opbygges af stenstørrelser tilpasset lokalitetens vandstand og bølgehøjde.

VG har leveret skråningsbeskyttelse i årtier, og har opbygget unikke kompetencer til udførsel af holdbare konstruktioner, der er tilpasset behovet på den pågældende strækning, og som falder i med den omkringliggende natur i videst muligt omfang.