Gå til forsiden
 
English version
Navigation:  Aktuelt

Aktuelt


Januar 2012

 

Aalborg

 

For Aalborg kommune er vi for tiden i gang med etablering af ca. 600 meter kystsikring ved Vandrehjemmet og Friluftsbadet, i form af skrånings beskyttelse. Projektet har været i gang siden primo November, og forventes afsluttet ultimo Januar. 

 

   

 

Klik på linket og læs en artikel om vort arbejde i Aalborg

 

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/2/4030733/3/l%E6s-artikel

 

 

 

Esbjerg

 

I Esbjerg har vi siden medio september været i gang med at modtage sand fra firmaet Rohde Nielsen´s sandpumpere. Indtil nytår var der modtaget ca. 1.6 mio. m3. Sandet bruges til opfyldning for kommende havnearealer, og projektet forventes at forsætte til oktober måned 2012.

 

   

 

 

Ny gravemaskine

 

I slutningen af december modtog vi en ny gravemaskine Hitachi ZX350, monteret med GPS udstyr. Maskinen erstatter vor Volvo EC290.

 

    

 

 

 

VG Entreprenør A/S arbejder for DONG Energy på Kyndbyværket ved Issefjorden.

Dong Energy har sat arbejdet i gang for reparation og ny konstruktion af havneanlægget på Kyndbyværket, det er såvel både kaj-strækning og de ydre dækværker. Aarsleff-VG har indgået Joint Venture aftale på projektet, hvor VG Entreprenør er ansvarlige for reparation af de ydre dækværker samt udførelse af stenskråning foran en del af spunsen på kajstrækningen.

De ydre dækværker består af to dele – inderste del er en traditionel stenmole opbygget fra fjordbund med kernemateriale, filtersten og slutteligt dæksten. Yderste del er en konstruktion af pælebåret sænkekasser med opfyldningsmateriale og pyntet af med dæksten.

Vores opgave er at rekonstruere den inderste del af molen med nye stenmaterialer og samtidig forhøje molen. Yderste del (sænkekassemolen) skal ny-konstrueres, med sænkekasserne som kerne, ellers en decideret stenmole bygget op fra fjordbunden, som den inderste. Stenskråning udføres hvor inderste del af stenmolen slutter til land og langs ¼ af eksisterende kajstrækning.

Arbejdet påbegyndtes primo oktober 2011 og forventes afsluttet medio marts 2012

 

 

Ny Krydstogtsterminal ved Københavns Nordhavn

Medio oktober 2011 blev der indgået kontrakt med Udviklingsselskabet By & Havn I/S på udførelse af 1.245 meter indfatningsdæmning for deponi-arealerne ved den nye krydstogtsterminal ved Kbh. Nordhavn.

De forberedende arbejder med etablering af byggeplads, interimskajer og oplagspladser gik så småt i gang medio november, således alt er klar til modtagelse af de store mængder sand og stenmaterialer fra ultimo januar 2012. Indfatningsdæmningen opbygges på vanddybder fra 6 til 11 meter og vil til slut indeholde ca. 295.000 m3 materiale i graderinger fra sand til 3 ton dæksten.

Arbejdet udføres i Aarsleff-VG Joint Venture med en kontraktperiode fra 2. december 2011 til 28. februar 2013.

 

 

 

 


 

December 2011

 

Hvide Sande

 

70 meter forlængelse af Nordre dækmole/ Ny syd dækmole på 670 meter

 

Projektet holder vinter pause på grund af det voldsomme vejr. I den først sæson har vi indskibet over 100.000 tons sten i forskellige størrelser, ca. halvdelen af den samlet stenmængde.

Nordmolen er udvidet med ca. 60 meter, vi mangler kun af færdiggøre toppen/kronen, hvor der skal indbygges 120 betonblokke i 3 lag.


Hver betonblok vejer 16 ton, dette forventer vi at gøre i det tidlige forår 2012.

 

På sydmolen har vi udlagt 400 meter af de 700 meter der skal bygges. På de 400 meter mangler vi også at færdiggøre kronetoppen hvor der også skal indbygges betonblokke i 2 lag.
Der skal der bruges næsten 3.000 blokke á 4 tons stykket, til at færdiggøre hele den nye sydmole. Støbning af blokkerne vil forgår over hele vinterperioden.

 

Projektet forventes påbegyndt igen i det tidlige forår 2012, hvor vi ser meget frem til at modtager vores nye store gravemaskine, en specielbygget Hitachi 870 med en kampvægt på ca. 135 tons.

 

      

Der indarbejdes sten i sydmolen                                                                                                             Ny sydmole under udførsel

 

Der arbejdes i Hvide Sande med sten op til 24 tons

 

 

Nedenfor kan ses nogle forskellige videoklip fra arbejdet i Hvide Sande fra 2011

 

http://www.youtube.com/watch?v=DlCcvz2z7uI&feature=youtu.be

 

http://www.youtube.com/watch?v=DOBcBJ_B9Yk&feature=mfu_in_order&list=UL

 

Nedenfor kan man via webkamera følge havnearealet og byggeriet i Hvide Sande

 

http://bambuser.com/channel/Hvide+Sande+West/broadcast/2279482

 

 

 

 

 

 

                                   VG Entreprenør A/S | Rugmarken 8 | 7620 Lemvig | Telefon: +45 96 64 09 10  | Telefax: +45 96 64 19 10 | E-mail: vg@vg-e.dk

Kystsikring Naturgenoprettelse Anlægsopgaver Havneanlæg