Om VG

ERFARING, KOMPETENCER & GOD KVALITET

VG er en erfaren og velfunderet entreprenørvirksomhed med specialkompetencer inden for alle typer anlægsprojekter, hvor vand møder land.

Som vores kunde eller samarbejdspartner er der en række forhold, du kan tage for givet. Vi sætter en ære i, at være yderst omhyggelige i vores arbejde, og vi tager ansvar for hele projektet fra projektering, over projektstyring til udførelsen. Vores evne til at lytte og inddrage vores kunder er en betydelig faktor, som skaber tryghed og sikrer kundetilfredshed.

Vores specialviden er dybt forankret i virksomheden, og vi siger kun ja til projekter, som vi kan stå inde for. Styrken i VG er vores specialiseringsgrad og din garanti for kvalitet i alle led af projektet. Som resultat af mange års erfaring og en innovativ tilgang til vandbygning, positionerer VG sig som en af landets mest erfarne aktører på området.

VG er en fleksibel samarbejdspartner, der imødekommer kundens behov. Med udgangspunkt i et princip om omstillingsparathed, er vi gearet til at imødekomme justeringer i forhold til deadlines, økonomiske rammer og et svingende behov for materiel og mandskab. Ved spørgsmål, ændringsforslag eller behovsjusteringer er vejen til svar kort og ligetil. En flad organisationsstruktur sikrer, at vi opretholder en høj effektivitet.

VG begyndte som selvstændig virksomhed d. 1. januar 2001, men har indtil da været en afdeling i Vejlby Grusleje A/S, der er grundlagt i 1961. Vi beskæftiger 45 kompetente medarbejdere og er et selskab i Aarsleff-koncernen.

  

Læs mere om Aarsleff

PROJEKTERING, MYNDIGHEDS-
BEHANDLING OG PROJEKTSTYRING

Uanset om et projekt varetages af os i totalentreprise, i hovedentreprise eller i fagentreprise, eller det sker i samarbejde i joint venture eller i en partneringaftale, så er det altid en selvfølge for os, at projektet ledes optimalt og med fokus på effektivitet og styret videndeling. Således kan vores kunder trygt og sikkert overlade ansvaret til os, velvidende, at vi vil håndtere projektet, kommunikere og involvere i rette omfang og til ret tid.

VG kan være behjælpelige i hele processen fra myndighedsbehandling til projektering og udførelse. Med udgangspunkt i vores brede netværk, formidler vi gerne egen viden og netværkskontakter.

ISO 9001- 14001- og 45001- certificeret

KVALITET, MILJØ & arbejdsmiljø

I VG er det grundlæggende, at vores processer og værdier er defineret og anerkendt i alle led af virksomheden.

Disse processer og værdier, i kombination med løbende kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøkontrol, giver os et ledelsessystem, der sikrer den højeste kvalitet og mest effektive projektstyring. Ledelsessystemet tjener som styringsinstrument, til struktureret evaluering og giver dermed muligheden for kontinuerligt, at korrigere virksomhedens processer og tiltag.

Hos VG ser vi i vores virke, konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi skal og vil kontinuerligt forbedre os, hvorfor det er os magtpåliggende, at gøre en indsats for at mindske vores negative miljøpåvirkninger.

Hos VG inddrager vi alle medarbejdere i virksomhedens arbejdsmiljø. Vi har alle har pligt til, at give hinanden sikkerhed og tryghed i det daglige arbejde, internt såvel som eksternt.

VG er således certificeret i følgende:

 

ISO 9001-certificeret (KVALITET)

 

ISO 14001-certificeret (MILJØ)

 

ISO 45001-certificeret (ARBEJDSMILJØ)

 

Når man har certifikat på virksomhedens sunde arbejdsmiljø - udløser det en kronesmiley hos Arbejdstilsynet. 

 

MASKINPARK OG EGET VÆRKSTED

VG er kendt for sin specialiserede og store maskinpark. Flere maskiner er specialbygget til at varetage stenarbejder ved kysten.

Det er vigtigt, at vores kunder kan stole på, at en VG-maskine er en velholdt og velfungerende maskine, da alle vores arbejdsprocesser afhænger af materiellet. Derfor sætter vi en ære i at servicere, vedligeholde og udbygge vores materiel løbende. VG har eget værksted med en erfaren medarbejderstab, som sikrer, at alle maskiner opererer optimalt.

Grundet solid erfaring og en innovativ tilgang til vandbygningsarbejdet består vores maskinpark i dag af yderst hårdfør og velholdt materiel. 

 

Se vores materiel